Belægningsgrad, udnyttelseskoefficient og jordens gennemtrængelighed - lyder det som ord fra en anden verden? Men det er det ikke! Alle disse udtryk henviser til processen med at bygge et hus.

Og alle, der bygger deres eget hjem, vil støde på disse mærkelige ord undervejs.

Når det sker, er det vigtigt, at du ved, hvad de betyder, og hvor vigtige de hver især er.

Og det er præcis derfor, vi bringer dette indlæg til dig, for at forklare dig, tid for tid, hvad alt dette betyder, når alt kommer til alt. lad os gå?

Hvad er belægningsprocenten?

Udnyttelsesgraden refererer generelt til, hvor meget der må bygges på en grund eller et stykke jord. Denne udnyttelsesgrad varierer fra by til by og fra kvarter til kvarter. Byområder har også tendens til at have en højere udnyttelsesgrad end landområder.

Grundskylden fastsættes af kommunerne i hver enkelt kommune og er vigtig for at sikre, at der bygges boliger på en bæredygtig og afbalanceret måde, så man undgår uhæmmet og uplanlagt vækst.

Det er byplanlægningsafdelingerne, der bestemmer belægningsprocenten for hver sektor i byen. Det skyldes, at hver region er opdelt i zoner, og for hver af disse zoner bestemmes en forskellig belægningsprocent, afhængigt af målet med den enkelte kommunes masterplan.

For at finde ud af belægningsprocenten i din by har du to muligheder: søg efter disse oplysninger på rådhusets hjemmeside eller gå personligt til byplanlægningssektoren og anmod om disse oplysninger, i dette tilfælde opkræves der normalt et mindre gebyr.

Det er værd at huske på, at det er vigtigt at have disse oplysninger i hånden, allerede inden arbejdet eller projektet påbegyndes, så du ikke risikerer, at arbejdet bliver blokeret, at du skal betale en bøde, eller at der skal foretages ændringer i projektet i sidste øjeblik.

Sådan beregner du belægningsprocenten

Nu til spørgsmålet, der ikke vil forsvinde: Hvordan beregner man belægningsprocenten? Det er meget enklere, end du måske tror.

Men først skal du have de samlede mål for din grund i kvadratmeter.

Lad os antage, at du ejer en grund på 100 kvadratmeter og ønsker at bygge et hus på 60 kvadratmeter, så skal beregningen udføres ved at dividere det samlede bebyggede areal med det samlede grundareal, sådan her:

60 m² (husets samlede bebyggede areal) / 100 m² (samlet grundareal) = 0,60 eller 60% belægning.

Hvis din kommune har bestemt, at den maksimale belægningsgrad på en grund skal være 80%, er dit projekt ok inden for disse parametre.

Men det er vigtigt at bemærke, at belægningsgraden ikke kun vedrører husets størrelse, men alle de overdækninger, du har på grunden, såsom udhuse, overdækkede fritidsområder og overetager med overskud.

Lad os se nærmere på det: Din grund er 100 m², og du har et projekt for et hus med 60 m² på første sal og en anden sal, hvor der skal bygges en altan, der rager 5 m² udad. Derudover har du stadig tænkt dig at bygge et udhus med et fritidsområde på i alt 20 m².

Beregningen i dette tilfælde skal gøres på følgende måde: Læg først alle projektets bebyggede områder sammen.

60 m² (husets samlede bebyggede areal) + 5 m² (overskudsareal på øverste etage) + 20 m² (udhusets bebyggede areal) = 85 m² i alt

Derefter divideres det samlede bebyggede areal med det samlede landareal:

80 m² / 100 m² = 0,85 eller 85% belægning.

I dette tilfælde vil en belægningsprocent på 80% betyde, at projektet skal omstruktureres, så det passer til de parametre, som kommunen kræver.

Men hvis vi antager, at altanen på øverste etage er lige så stor som på første sal, er der ikke noget overskud, og dermed bliver belægningsprocenten 80%, hvilket passer med den grænse, som de offentlige myndigheder har fastsat.

På denne baggrund undrer du dig måske over, hvad der indgår i beregningen af belægningsgraden, og hvad der ikke gør:

Områder, der tæller som belægningsprocent

• Udhæng, balkoner og telte over en kvadratmeter;
• Overdækkede garager;
• Bebyggede områder som fritids- og serviceområder, forudsat at de er overdækkede;
• Edicules;
• Horisontalt overskud på de øverste etager, f.eks. altaner.

Områder, der ikke tæller med i belægningsafgiften

• Åbne garager;
• Swimmingpools;
• Maskinrum;
• Overetager, der ikke horisontalt overskrider førsteetagens areal;
• Underjordiske bebyggede områder som f.eks. garager

Men selvom de ovennævnte områder ikke tæller med i belægningsgraden, indgår de i beregningen af arealanvendelseskoefficienten. Forvirret? Vi forklarer det nærmere i næste emne.

Udnyttelseskoefficient

Udnyttelseskoefficienten er en anden vigtig oplysning, som du skal have ved hånden, når du bygger dit hus.

Denne værdi bestemmes også af den enkelte kommune og relaterer til, hvor godt jorden er blevet udnyttet.

Det vil sige, at alt, hvad der er bygget, tæller med, uanset om det er lukket eller åbent område, i modsætning til belægningsgraden, som i de fleste tilfælde (det kan variere afhængigt af kommunen) kun tager højde for de overdækkede bebyggede områder.

En anden forskel mellem udnyttelseskoefficienten og belægningsgraden er, at de øverste etager denne gang også indgår i beregningen, selv om de har samme mål som første sal.

For eksempel udgør tre etager på 50 kvadratmeter 150 m², når man beregner udnyttelseskoefficienten.

Men lad os eksemplificere, så du bedre kan forstå det. For at beregne udnyttelseskoefficienten ganger du værdien af alle etager og dividerer med det samlede areal af grunden, sådan her:

50 m² (samlet areal på hver etage) x 3 (samlet antal etager) / 100 m² = 1,5. Med andre ord er udnyttelseskoefficienten i dette tilfælde 1,5.

Lad os nu antage, at grunden ud over de tre etager også har et fritidsareal på 30 m². Beregningen vil denne gang blive udført som følger:

30 m² (fritidsareal) + 50 m² (samlet areal på hver etage) x 3 (samlet antal etager) /100 m² (samlet grundareal) = 1,8.

Ved beregning af udnyttelsesgraden skal man heller ikke medregne konstruktioner i kælderen, men til gengæld skal telte, udhæng og altaner på mere end én kvadratmeter medregnes, ligesom uoverdækkede bebyggede arealer som swimmingpools, sportsbaner og garager.

Jordens gennemtrængelighed

Der er endnu en ekstremt vigtig beregning, der skal foretages, før byggeriet går i gang, nemlig jordens permeabilitet.

Det er vigtigt at sikre, at regnvandet kan trænge ordentligt ned i jorden, så byerne undgår oversvømmelser og vandmætning.

Det skyldes, at utilstrækkelig brug af impermeable gulve betyder, at regnvandet ikke kan løbe tilfredsstillende væk og ender med at oversvømme gader, fortove og andre offentlige rum.

Jordens gennemtrængelighed fastsættes også af kommunerne, og hver by har en anden værdi. For at beregne jordens gennemtrængelighed skal du gange den værdi, som kommunen tilbyder, med det samlede areal af jorden.

Generelt varierer denne sats normalt mellem 15% og 30% af det samlede jordareal. Lad os forestille os, at den jordpermeabilitet, der kræves af dit rådhus, er 20%, og at din grund er 100 m², ville beregningen blive gjort sådan her:

100 m² (samlet jordareal) x 20% (jordens gennemtrængelighed defineret af kommunen) = 2000 eller 20 m².

Det betyder, at der på en 100 m² stor grund skal afsættes 20 m² til jordgennemtrængelighed. Det vil sige, at der ikke må være nogen form for uigennemtrængelig konstruktion i dette område, som forhindrer regnvand i at trænge igennem til jorden.

Men det betyder ikke, at denne plads skal være ubrugt eller misbruges. Tværtimod, i et godt design kan dette område repræsentere en have, et blomsterbed eller en rekreativ græsplæne.

Det kunne også være stedet for en åben garage.

En anden mulighed for at gøre bedre brug af dette gennemtrængelige område er at lede efter alternative materialer. Det mest almindelige og populære af disse er betongulvet.

Denne type gulv har et hulrum, hvor der plantes græs. Kommuner anser normalt concregama for at være 100% gennemtrængeligt.

Det er også værd at overveje at bruge drænende gulve, hvor gulvene er helt vandtætte, men udendørsområdet er helt asfalteret.

I nogle projekter er det også almindeligt at se brugen af småsten eller flodsten til at lave jorddækket, så man bevarer permeabiliteten i jorden. Det ser meget smukt ud.

Eller du kan vælge at lægge græs på hele det gennemtrængelige område og skabe en smuk have eller et lille rekreativt område.

Det vigtige er at vurdere dine behov, smag og livsstil for at skræddersy dette område på den bedst mulige måde og selvfølgelig holde det travlt og godt udnyttet.

Endelig er det også værd at præcisere, at al denne information sigter mod den bedste brug af jorden både fra ejerens synspunkt og fra byens synspunkt. For når disse værdier respekteres, vinder hele bymiljøet.

Når alt kommer til alt, hvem vil ikke gerne bo og leve i en velplanlagt by med boliger i balance i forhold til den tilgængelige plads og frem for alt med respekt for miljøet og bæredygtig praksis? Nå, alle skal bare gøre deres del!